Familien Hansen, Mejsling og Bramdrupdam
Min farmor Elise og hendes 10 søskende

Det viste. sig at blive et langt mere omfattende projekt, end jeg i første omgang regnede med, idet det faktisk endte med at blive mere mine oldeforældres slægt, jeg beskrev. Bogen er på 123 sider og med alle de billeder, jeg kunne finde af slægten.

Jeg har en del historiske data med fra både Jerlev og Brusk Herred. Der er jo masser at finde i Tingbøgerne, der bl.a. fortæller om arvesager i slægterne.

Jeg stødte bl.a. på Hans Hansen, Mejsling, der i 1600-tallet er nævnt adskillige steder, som jeg alle har beskrevet over to sider, Idet jeg er ret sikker på, netop ud fra oplysningerne i Tingbogen, at denne Hans Hansen er den første kendte, der starter slægten. Han boede på  Mejslinggård, en slægtsgård gennem 150 år, Gården var oprindelig en fæstegård.

Jeg har en beskrivelse af gården fra 1644 og 1688 og hvem ejeren var hvornår.

Min farfars søster, Ane var gift med Hans Sørensen Hansen i 1913. Hans fik skøde på faderens gård i 1905. Mejsling Skovvej 67. Jeg kan føre Hans tilbage til første Hans Hansen. Hans var gift to gange og fik 6 børn med hver. Jeg har et billede af de 11 søskende som voksne sammen med deres ægtefæller. En søn, Jens, døde som 22 årig af tuberkulose. På første side ses mine oldeforældre sammen med deres 12 børn.

Min oldemor: Elisabeth Hansen stammede fra Mejsling i Jerlev sogn, og min Oldefar, Jens Hansen stammede fra Bramdrupgaard ved Kolding. Sjovt nok starter beskrivelsen af begge slægter med Hans Hansen fra hhv Mejsling og Bramdrupdam. I min oldefars slægt hed ejeren af Bramdrupgaard Hans Hansen i 9 generationer, så der har været mange søgninger og opslag for at være sikker på, at det var den rigtige.

dette er min oldemor Elisabeth
Ældste Hans Hansen fra 1600-tallet har jeg beskrevet oven over, men da  jeg er ikke 100% sikker på, han er forfaderen, skønt meget tyder på det, har jeg valgt ikke at beskrive slægten fra ham her, men fra Iver, født i 1730. Hans Hansen og hans efterfølgere er dog med i slægtsbogen.

Min oldemors slægt:
1. generation:
Iver Christensen, født 1730, fra Mejsling, Jerlev sogn. Han blev gift med 1) Apelone Christensdatter, født 1778, 2)Maren Jensdatter, født 1757, 3)Anna Rasmusdatter. Iver Christensen blev far til 12 børn.

2. generation
Barn nr. 5 Hans Iversen, født 1789 i Mejsling. Han blev gift med Birgitte Hansdatter, der døde i 1820 29 år gammel. Hans Iversen blev gift 2. gang med Magdalene Hansdatter fra Trankjærgård i Mejsling, som parret overtog.
Hans Iversen blev far til 9 børn.

3. generation
Barn nr. 2 Hans Hansen, født 7. august 1817, gift med Else Marcusdatter fra Ammitsbøl Skovgård. Hans og Else boede også på Tranekærgård i Mejsling. De fik 11 børn.

4. generation
Barn nr. 6 Elisabeth Hansen, født 21. juni 1854 (opkaldt efter moderesn plejemor). Elisabeth blev gift med Jens Hansen fra Bramdrupgaard, som beskrevet oven for. Det er et billede af oldemor Elisabeth, der ses ovn for.
Elisabeth og Jens fik 12 børn. Jeg har billeder af hele familien. Jens og Elisabeth overtog Trankærgård, da de blev gift.

5. generation
Barn nr. 7 Elise Kirstine Hansen, født 28. juni 1887. Elise er min farmor - eller Bedste, som vi kaldte hende). Elise blev gift med snedker Rasmus Buch Petersen fra Jerlev. Det er hans Buch-slægt, jeg har beskrevet i min første slægtsbog.
Rasmus og Elise fik 6 børn.

6. generation
Barn nr. 2 Carl Buch Petersen, født 13. november 1912, gift med Anna Marie Jensen fra Klattrup. Se fortsættelse i min Buch-slægtsbog.

7. generation
Barn nr. 2 er mig selv, gift med Hans Ole Plougstrup Mikkelsen, født og opvokset i Fjerritslev.

8. generation
Barn nr. 1 Gitte Buch Plougstrup Mikkelsen, uddannet grafisk designer, arbejder som sådan i svensk koncern med datterselskaber i Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien og England. Firmaet er berømt for især biblioteks- og kontorindretning.
Gitte bor med kæreste i Nørup mellem Vejle og Billund.

Barn nr. 2. Peer Buch Plougstrup Mikkelsen, arbejder i Middelfart, gift med Bethina, har to dejlige piger, Siliane (som min tipoldemor i Buch-slægten), født 2010 og Eloise født 2014.


Min oldefar Jens slægt

1. generation,

Hans Hanssøn Ravn, født ca ca 1600

2. generation

Hans Hanssøn Ravn, født ca 1637. Ifølge kirkebogen troloves han den 17. september 1679 med Giertrud Christensdatter, men "hand blev ihjelslagen samme nat af fæstemøens fader".

Ifølge Bramdrupbogen, er Bramdrupgård oprindelig en dobbeltgård og at Hans Hanssøn Ravn bor på gård nr. 6 i sidste del af 1600-tallet. Hans søn Christen Hanssøn Ravn, født 1697, fik den anden halvdel. Ifølge Bramdrupbogen var det den senere Petersbjerggård, der udflyttede i 1780.

2. generation

Der må være endnu en Hans Hanssøn mellem ovenstående og denne Hans Hanssøn, for den 9. oktober 1687 begraves Bodil Margrethe, 56 år, salig (afdøde) Hans Hansøns. Kan det være ham, der døbes 23. december 1666? I kirkebogen nævnes Gammel Hans Hanssøn, der begraves i 1739, 75 år gammel, dvs. født 1664. Hans og Bodil Margrethe fik 5 børn.

3. generation

Barn nr, 2 Hans Hanssøn Ravn, født 1685, bor på gård nr. 6 i Bramdrupdam. Se ovenstående. Gift med Sidsel Jepsdatter. Hans og Sidsel fik 6 børn. Hans dør i 1741, 56 år gammel. Sidsel dør i 1784, 84 år gammel. Hvorfor de første Hans Hanssøn Ravn hedder Ravn eller Rafn, vides ikke, men dette navn forsvinder herfra. Jeg har nøje studeret kirkebøgerne for en forklaring. Jeg har desuden været meget påpasselig med at se og skrive fadderne ind, for at være helt sikker på slægtsskabet.

Bramdrupgård har været i slægtens eje siden 1719 og alle hed Hans Hansen.

4. generation

Barn nr. 2 Hans Hanssøn, født midfaste 1720. Der står salig (afdøde) Hans Hanssøns søn? Kan der have været endnu en Hans Hanssøn imellem? Hans blev gift med Karen Nielsdatter. De fik 9 børn, heraf to med navnet Hans Hansen, første født i 1768, han var tvilling med Sidsel, der overlevede. Hans døde 2 år gammel. Næste Hans Hansen blev født 1770.

5. generation

Barn nr. 6 Hans Hansen, født 1770. Gift med Johanne Sørensdatter. Da Hans døde i 1815 giftede Johanne sig med endnu en Hans Hansen. De fil tilsammen 4 børn.

6. generation

Barn nr. 1 Hans Hansen, født 1803 overtog Bramdrupgård i 1835. Samme år giftede han sig med Ane Christensdatter fra Gammelgård. I 1859 flyttede de gården fra Lilletoften til Kirkely. Hans og Ane fik 4 børn. I 1861 fik ældste barn, Johanne Marie og svigersønnen Hans Christian Sørensen Rønning udmarken Pinneshøj, hvor gården Bøgelund blev bygget. I 1867 afstod Hans Hansen Bramdrupgård til sønnen Hans Hansen.

7. generation

Barn nr. 2 Hans Hansen, født 1840.

Barn nr. 4 Jens Hansen, født 1847. Han blev i 1874 gift med Elisabeth Hansen fra Tranekærgård i Mejsling - mine oldeforældre.



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Søren Rønning | Svar 11.02.2019 20.31

Hej, Har du fundet ud af noget mere side denne side+

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.10 | 15:01

Dejligt. Jeg har skrevet en bog om Buch-slægten. I er velkommen til at se den. Jeg bor Skovlunden 97, Thyregod. 7323 Give. Tlf 24279397.

...
22.10 | 18:25

Jeg har med stor glæde læst din beskrivelse af slægten Buch. Min kones aner falder sammen med dine i 1497 hos Jens Knudsen Buch

...
23.04 | 14:19

Jeg er så vild med den kan man købe den nogen steder ???

...
11.02 | 20:31

Hej, Har du fundet ud af noget mere side denne side+

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE